onsdag den 4. september 2013
Hjemmelavede croutoner
Et par tørre boller, der var bagt lidt for længe, blev ikke spist. Lidt olie, lidt salt og ca. 30 min. ved 150 grader. Nu glider de ned som 'varmt brød'. Og de smager skønt!
mandag den 2. september 2013
Drivhusmad
...er der vist ikke noget, der hedder, men det burde der da være! Jeg har pt. så mange auberginer, og det er godt nok ikke let at finde på nye opskrifter med dem.
Men så fandt jeg den her: opskrift på auberginekaviar fra Brd. Price. Ved ikke rigtigt, om jeg syntes, det var lækkert, men det var i hvert fald nyt.
Auberginerne skulle bages med hvidløg og rosmarin, og dernæst moses med citronsaft.
Helt traditionelt var til gengæld en lækker ratatouille, dejlig fornemmelse med hjemmedyrkede auberginer, peberfrugt og tomater. Løgene var købte.
Men så fandt jeg den her: opskrift på auberginekaviar fra Brd. Price. Ved ikke rigtigt, om jeg syntes, det var lækkert, men det var i hvert fald nyt.
Auberginerne skulle bages med hvidløg og rosmarin, og dernæst moses med citronsaft.
Helt traditionelt var til gengæld en lækker ratatouille, dejlig fornemmelse med hjemmedyrkede auberginer, peberfrugt og tomater. Løgene var købte.
torsdag den 22. august 2013
Lagkage
I dag har vi fejret fødselsdag for to børn, der dog begge ikke var her. Den ene er flyttet hjemmefra og var på arbejde, den anden er i Kina...
Men fødselsdag med lagkage skulle det da være alligevel:
Lagkage med hjemmelavet creme, flødeskum med mosede, friske hindbær fra haven, jordbær og banan. Den var frisk og let!
torsdag den 15. august 2013
Det store kagebord II
Efter mange kilo smør, sukker, æg, mel, marcipan osv. og mange timers kagebagning endte vores kagebord med disse dejlige kager, som gæsterne nød i fulde drag. Opskrifter på links'ene nedenfor. De fleste er fra den udsøgte kageblog Cute Carbs! Den kan stærkt anbefales!
Fra oven og ned er det på det første billede det samlede kagebord ( der var mere på køl, det var jo 30 grader netop den dag!) og på samme billede ses
Svenske chokoladebrød (fra Arla, som datteren faktisk selv bagte. De blev spist op!)
Whoopie-pies (fra Cute Carbs, de var for det første ikke nær så pæne og regelmæssige, som opskriftens var, og de smagte helt ærligt heller ikke særlig godt! De var tørre og kedelige. De fleste blev ikke spist og ligger nu i fryseren og venter på at blive lavet til is med kagestykker!)
På næste billede er det
Gulerodskage (fra Cute Carbs, som alle gæster sagde var en af de bedste gulerodskager, de nogensinde havde smagt. Der var INTET tilbage af den!)
Rabarberkage (fra Cute Carbs, som var utrolig lækker og saftig pga. marcipanen!)
Drømmekage (fra Cute Carbs, den blev ikke så saftig som kagen på opskriftens billede ser ud til at være, og der var også rigeligt tilbage af den. Selv bryder jeg mig slet ikke om drømmekage, forresten)
Cupcakes med lemoncurd og italiensk marengs (fra Cute Carbs, den bedste kage ever! Virkeligt bare det bedste, der fås! Kan kun sige: PRØV DEM!)
På det sidste billede ses
Michaels chokoladesvineri (fra Sif Orellanas bog Krudtugler og Kanelsnegle, men fundet på bloggen Altelier Bagehuset (kig nederst på siden). Det er en sjov kage, da den smager som den dyreste kage med masser af chokolade i, mens ingredienserne nærmest er som en klassens-time-kage. Det er en af vores favoritter her i huset!)
Banankage med chokolade (fra Cute Carbs, den var bare god)
Studenterbanankagebamse dekoreret med glasur (samme opskrift som ovenstående, bare pyntet med glasur)
Det var det hele,og uhmmm, hvor var det hele arbejdet værd!
onsdag den 14. august 2013
Det store kagebord
I sidste uge holdt vi studenterfest for den ældste. Hun ville gerne have et kagebord, og det blev mig, der, med glæde!, skulle stå for at få bagt.
42 æg, over tre kilo mel og lige så meget sukker, 7 pakker smør, 700 gr. marcipan, 500 gr. chokolade, vanillesukker, brun farin, rørsukker, bananer, tykmælk, flødeost...
Næste dag (på selve dagen) fik vil lavet diverse toppings og pynt...
Vi skulle bage til ca. 50 meget kageglade mennesker, der dog fik lov at starte med en bolle (som faren bagte)
Fortsættelse følger!
tirsdag den 30. juli 2013
Lækker kage
Håndarbejde i denne varme bliver det bare ikke til, men jeg fik lyst til kage!
4 æggeblommer røres med 200 gr sukker. Heri ca 50 gr smeltet smør iblandet 1 1/2 dl mælk. Forsigtigt røres 250 gr mel og en teske bagepulver i. Bages i 30 - 40 min, alt efter formen, ved 200 gr. Når bunden er bagt, smøres den med syltetøj eller grød, jeg brugte rabarberkompot, marengs af de fire æggegvider og 180 gr sukker lægges på toppen. Bages ca 15 - 20 ved 200 gr min til marengsen er gylden.
En af mine ynglingskager!!!
mandag den 22. juli 2013
Solbær, sol og sommer...
Så er det også solbærtid, hvor jeg dog elsker at hente dejlige frugter og grønt i haven!
Efter arbejde i dag, fluks ud og klippe de bærende grene af solbærbusken, plukke bær af og så skal de i fryseren, indtil jeg får en saftkoger! Sådan en ønsker jeg mig, for jeg er ikke vild med solbærsyltetøj, men jeg elsker solbærsaft!
Abonner på:
Opslag (Atom)


















