søndag den 12. maj 2013

Haven, dag 3


Dejligt vejr igen her til eftermiddag, så ud og i gang med den uendelige historie: Mellemrum mellem fliserne, igen, igen! Vores er så store som en mellemstor families køkkenhave, så der er plads til rigtig meget græs og andet ukrudt mellem dem, øv.
Og i dag et godt råd! 
Hvis I er heldige at have en ældre have med ældre fliser fyldt med lav (eller mos, eller hvad det her nu er), så lad endelig være med at fjerne det! 
I stedet for det her: 
Får I det her:
som er langt vanskeligere at holde nede. Lavet, eller mosset, har en god, tæt overflade, der forhindrer andet ukrudt i at komme ned i mellemrummene. Men i et overmodigt øjeblik blev jeg enig med mig selv om at fjerne al den gode lav...siden har jeg kæmpet mod græs og en masse andre planter, jeg ikke aner hvad hedder. Hvorfor lader jeg ikke bare græsset stå, tænker nogle måske? Det skete det første år, vi boede her, og resulterede i knæhøjt græs, og ja, det var knæhøjt. Det er bare ikke særlig fedt at gå i! 
Det lyse, I ser på billederne er en særlig slags fugesand, der skulle holde ukrudt nede. Jeg har prøvet det før, synes ikke,det virker en tøddel, men der skulle under alle omstændigheder fyldes i de udrensede fuger, og så købte jeg det her. Jeg håber, det virker. (I får også lige et par jordbærblomster)

Også i dag var den søde Stampekanin ude at løbe i haven. Vi har ikke prøvet det før i år, men det går ret godt. Den bliver (næsten) inde i haven, og den nyder at løbe rundt, strække ud i fuldt firspring og at lægge sig i skyggen og slappe af. Hvor er det hyggeligt at have den løbende rundt, mens jeg arbejder!

1 kommentar: