torsdag den 9. maj 2013

Haven, dag 1

Så blev det endelig tid og vejr til haven - for alvor!
Først på dagen kom der godt nok nogle byger, skal jeg love for, men hold op, bagefter blev det sommer! Jeg tog shorts på! Og så i gang!

Først er der jo den uendelige historie med havegangenes fliser, der skal renses. Jeg tager det i små bidder, så ryggen ikke bliver fuldstændig ødelagt af det hårde arbejde. Vi fik også plantet en dejlig rose: courage, den skulle være duftende og bliver meget mørk rød.
Så skulle bedet med solbær, ribs og hindbær lige renses. Det har jeg gjort en gang i år. Men nu dukker hindbærbuskene for alvor op, og så tog jeg lige de par skvalderkål, der at dukket op. Vi har de såkaldte efterårshindbær, der først bærer sent på sommeren, efter ormetiden. De bærer også lidt hele tiden, så når de går i gang, er der hindbær over et par måneder, ja, næsten frem til frosten.
Drivhuset gemte jeg til sidst, hvis nu der skulle komme flere byger...men det gjorde der ikke, så det var en dejlig, varm fornøjelse. Der er plantet fire forskellige slags tomater, peberfrugt, snack-peber, aubergine og agurk. Uh, det bliver dejligt, når de begynder at bære! Og vinen er i skøn og frodig vækst.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar