onsdag den 8. januar 2014

Hjælp til blog

En del billeder fra mine tidligere indlæg er forsvundet, uden at jeg aner, hvorfor eller hvordan jeg får dem tilbage. Er det noget, nogle af jer kender til, eller som I ved noget om? Hvordan får jeg dem tilbage? Jeg synes, det er skiftende, hvor mange, der er væk.
Sidst her var mit profilbillede ogsåforsvundet, det har jeg så lagt ind igen. Meget underligt, synes jeg altså.

søndag den 5. januar 2014

Overflødighedshorn

Inspireret af Mette Blomsterberg og den store julebagedyst, og fordi jeg fik en af hendes bagebøger i julegave, så skulle vi simpelthen have et hjemmelavet overflødighedshorn til nytår i år!
Jeg gik frisk i gang, og var for en gang skyld ret omhyggelig! Vejede marcipanen af til hver ring og målte omhyggeligt ud. 

Men jeg synes da også resultatet blev rimeligt ensartet. Og det tog tid!

Efter bagningen og afkøling blev chokoladen tempereret, godt man fik et sukkertermometer i fødselsdagsgave! Og så skulle det hele samles. SE det er udfordringen her. Det var svært. Og det knækkede selvfølgelig fra hinanden mellem ringene. Ikke fordi chokoladen ikke holdt, men fordi selve kransekageringene ikke holdt. Godt med reparationschokolade på, og så gik det endda. Det så ikke så flot ud nedenunder, men pyt med det, jeg var alligevel ganske tilfreds. 


Nu stod det til næste dag, køligt, sammen med de små stykker, der blev lavet til ekstra pynt.
Næste formiddag blev det så, m-e-g-e-t forsigtigt vendt om og sat på fadet. Det HOLDT! Ju-hu, så var det da lykkedes nogenlunde. 

Jeg kunne sagtens leve med 'reparationerne' rundt omkring, og med de små chokolade-'snirkler', der jo også skulle på, syntes jeg faktisk selv, resultatet blev godt. 
Ja, jeg var nok røget ud af den store bagedyst, men det var jo heller ikke der, jeg var. I min familie syntes de, at det var rigtig fint, og det var vigtigst for mig!


Sådan så det ud. 
Godt nytår!

Opskrift i Mette Blomsterber:Blomsterbergs skønne klassikere.