Vi lever for usundt herhjemme. Ikke den daglige kost som sådan, men alt det der lækre, det er så svært at holde sig fra. Så nu kører vi lige en sund uge, hvor vi spiser efter De Danske Vægtvogtere. Et familiemedlem skal nemlig også helst tabe sig.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige...
Sjovt er det ikke! Savner det søde pift, som jeg alt for tit lige snupper efter maden. Og som ikke er sundt! Ikke hver dag, hvert måltid.
Men indtil nu, efter tre sølle dage:
Der er godt nok og mange grøntsager. Og reglerne er godtnok også besværlige. Og det er godtnok også tidskrævende. Vi får fisk og masser af grønt hver dag, det ser fantastisk lækkert ud, og smager generelt godt. Som næsten-vegetar er madens meget lig det, jeg plejer at spise. Udfordrende er det dog også, og jeg må sige, min respekt for de mennesker, der formår at tabe sig og leve på den her måde gennem uger og måneder er steget betragteligt! Og så er der morgenmaden. Hvis man, som vi, er vandt til en ordentlig skudefuld yoghurt med muesli eller havregryn med cornflakes i meget store mængder, er der ikke meget morgenmad her.
Her grød af rugflager med kanel og usødet æblegrød...
Til gengæld sover vi bare helt utroligt godt om natten -jeg ved ikke, om det kan have at gøre med det, at vi ikke får sukker og dermed har et mere stabilt blodsukker?
Ellers synes jeg, det er lidt hårdt, at man ikke bare kan spise, hvad man lige har lyst til. Men dejligt, at vi har en plan,det skal følges, så jeg ikke skal tænke over det hver dag, eller handle hver dag.
Det betyder denne slags indviklede planer for kosten hver dag og hvert måltid, inkl. mellemmåltider:
I dag har vi så købt DDV-sukker, så vi kan få en lille bitte smule til den søde tand. Glæder mig til at smage sådan noget. Må jo nok erkende, at sukkerafhængigheden altså er der!
Og så har jeg tørret masser af æbler som snack. Sunde snack!
Vi skal følge denne sunde kostomlægning indtil på fredag, glæder mig til at se, om vi føler os sundere og friskere, og ikke mindst om husbonden har tabt et par kilo...