Jeg har set så mange flotte tæpper hæklet af stofstrimler herinde, så det vil jeg da også prøve. Samtidig er jeg meget inspireret af genbrug, så jeg har simpelthen klippet en masse af ungernes gamle t-shirts i stykker og klippet dem i lange strimler.
Tanken var, at de så kan genfinde deres barndoms t-shirts i et lille tæppe (som vist ved nærmere eftertanke snarere bliver en lille måtte, taget i betragtning, hvor meget stof, der egentlig skal til...).
Mit første forsøg er netop nu i gang, og det er altså ikke blevet, som jeg havde forestillet mig. Afgrænsningen mellem farverne er ikke skarp nok i de lodrette skift. Hvordan pokker gør man det bedre? Eller er jeg nødt til at nøjes med striber? Jeg ville jo egentlig have forskellige felter afgrænset af sort. Tror, jeg trævler det hele op igen og prøver forfra.
Jeg klipper strimlerne og syr dem sammen mens jeg hækler.
Her er nogle billeder af stofbunkerne, 'garn'nøglerne og det påbegyndte arbejde.
Gode råd modtages meget gerne!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar