I dette efterår har jeg virkelig fået brugt noget af havens dejlige gaver.
I dag har jeg f.eks. lavet æblejuice.
Helt almindeligt på min saftpresser, jeg har blot pasteuriseret det ved at varme det op til 85 grader (brugte mit sukkertermometer). Jeg har filtreret juicen gennem et klæde, før jeg varmede den op, og den har da fået en helt pæn farve.
Det smager skønt!
Af pulpen, det stads, der bliver tilbage, når saften er rendt fra har jeg bagt små muffins, de er søde og saftige, og en slags knækbrød.
Knækbrødsdejen lavede jeg af pulp irørt æg, sukker, havregryn og hørfrø. Massen rulles ud mellem to stykker bagepapir og bages ved 170 grader. Det gjorde jeg i hvert fald, men som I kan se, skulle jeg måske have bagt dem ved en lavere temperatur, men da jeg satte demi sammen med muffins'ene, blev det altså sådan. Resultatet er ret lækkert, nogle af stykkerne er sprøde (de tyndeste) andre er mere bløde i det. Det er de sidste, jeg bedst kan lide.
Muffindejen bestod af det samme som ovenstående, blot rørte jeg endnu et æg i (det blev 3 i alt) og en smule mel. De er også ret søde og meget saftige i det. De er ikke vanvittigt søde, men man kunne jo have puttet mere sukker i.
lørdag den 19. september 2015
Hjemmelavet æblejuice
Etiketter:
bagning,
hjemmelavet,
Kager,
Lækkerier,
saft
søndag den 16. marts 2014
Brødchips
Fik bagt brødene lidt for meget i går, så de blev til croutoner og brødchips. Jeg elsker de der brødchips, man kan købe...sådan nogle runde fiduser med et hul i midten. Hvorfor ikke prøve at lave dem selv?
Jeg skar de mørke skorper af og skar brødet ud i tynde skiver på 3 mm. ca. Dernæst en tur i en pose med lidt olie og salt og ti minutter ved 190 grader i varmluftovn.
De er rigtig gode!
lørdag den 1. februar 2014
Syltede kumquat...
Fik de her kumquats i den ugentlige frugtkasse, og dem er vi ikke rigtigt vilde med. Småøer valgte at sylte den ene halvdel, blot ved at koge dem i over en time med sukker. De er faktisk fremragende til karryretter, hvilket vi prøvede i går.
Resten skulle saltsyltes. Dækkede dem, skåret i halve, med salt, smed et par stykker chili i, fyldte efter med vand. Så skal de bare stå et par måneder, har jeg læst mig til. Min ide er, at det bliver ligesom saltede citroner, men jeg aner det ikke. Og ved heller ikke, om vi kan lide det, men så er det prøvet. Og flot ser det ud!
onsdag den 8. januar 2014
Hjælp til blog
En del billeder fra mine tidligere indlæg er forsvundet, uden at jeg aner, hvorfor eller hvordan jeg får dem tilbage. Er det noget, nogle af jer kender til, eller som I ved noget om? Hvordan får jeg dem tilbage? Jeg synes, det er skiftende, hvor mange, der er væk.
Sidst her var mit profilbillede ogsåforsvundet, det har jeg så lagt ind igen. Meget underligt, synes jeg altså.
Sidst her var mit profilbillede ogsåforsvundet, det har jeg så lagt ind igen. Meget underligt, synes jeg altså.
søndag den 5. januar 2014
Overflødighedshorn
Inspireret af Mette Blomsterberg og den store julebagedyst, og fordi jeg fik en af hendes bagebøger i julegave, så skulle vi simpelthen have et hjemmelavet overflødighedshorn til nytår i år!
Jeg gik frisk i gang, og var for en gang skyld ret omhyggelig! Vejede marcipanen af til hver ring og målte omhyggeligt ud.
Men jeg synes da også resultatet blev rimeligt ensartet. Og det tog tid!
Efter bagningen og afkøling blev chokoladen tempereret, godt man fik et sukkertermometer i fødselsdagsgave! Og så skulle det hele samles. SE det er udfordringen her. Det var svært. Og det knækkede selvfølgelig fra hinanden mellem ringene. Ikke fordi chokoladen ikke holdt, men fordi selve kransekageringene ikke holdt. Godt med reparationschokolade på, og så gik det endda. Det så ikke så flot ud nedenunder, men pyt med det, jeg var alligevel ganske tilfreds.
Nu stod det til næste dag, køligt, sammen med de små stykker, der blev lavet til ekstra pynt.
Næste formiddag blev det så, m-e-g-e-t forsigtigt vendt om og sat på fadet. Det HOLDT! Ju-hu, så var det da lykkedes nogenlunde.
Jeg kunne sagtens leve med 'reparationerne' rundt omkring, og med de små chokolade-'snirkler', der jo også skulle på, syntes jeg faktisk selv, resultatet blev godt.
Ja, jeg var nok røget ud af den store bagedyst, men det var jo heller ikke der, jeg var. I min familie syntes de, at det var rigtig fint, og det var vigtigst for mig!
mandag den 23. december 2013
torsdag den 12. december 2013
Julesmåkager
Uhm, så blev der bagt lækre julesmåkager. Her blot nogle billeder, opskrifter findes alle steder på nettet.
Abonner på:
Opslag (Atom)