torsdag den 28. november 2013

Madkasser

Puha, der er gået lang tid, siden jeg sidst skrev. Beklager, har haft så meget andet.
Nå, vi er hoppet med på vognen og er begyndt at bestille måltidskasser hos aarstiderne.com. 
Hold da op, der kommer meget mad, når man har bestilt slankekassen til fem dage og fire personer. 


Der er mad nok.
En af de første dage bød på Daal, en ret jeg ikke har spist i over 25 år, fordi jeg dengang rejste i Nepal og fik det hver dag til to måltider i fem uger i træk. Jeg overvandt mig selv, og det smagte som end fint nok...uden kalkunestykkerne. Jeg spiser jo normalt kun kylling og fisk, og kalkun er lige 'kød-agtigt' nok for mig!


Det er ikke altid, vi lige har lyst til det mad, der er på planen, men  laver vi det bare lidt om.
Noget nyt, vi fik i går, var squash-pasta. Har læst om det flere gange men aldrig prøvet det. Nu skulle det være. Det smagte dejligt, og den vegetabilske sovs, jeg lavede til fuldendte billedet, synes jeg. Det var bare diverse grøntsager, vi havde i forvejen, som jeg hakkede fint i foodprocessoren: løg, gulerod, pastinak, champignon, rødbede (fintrevet). Det hele blev svitset og dækket med flåede tomater, krydret med salt, peber og en smule sukker og kogt godt igennem. Flot  det ud, det mættede fantastisk på en behagelig måde og det smagte skønt!


Det var ikke en ret, der indgik i kassen, men som jeg fandt på med inspiration fra dens opskrifter. Og det er jo det, der er meningen med det hele for os: at få ny inspiration til maden.
Nu er vi skiftet til 'grøntkassen' fordi jeg synes, der er for meget kød i slankekassen. Det bliver spændende at prøve!

Se mere på aarstiderne.com





3 kommentarer:

  1. Ny inspiration kan man altid bruge, og jeg kender firmaet ret godt. Har endda set hvor de dyrker og pakker deres varer :-) det er fine og gode varer, men jeg foretrækker at pakke mine grøntsager selv. Kød køber jeg i store portioner og parterer og putter i fryseren. Vildt, fjerkræ og fisk købes i gårdbutikker eller på havnen når der er åbent for kunder.
    God fornøjelse med de næste kasser.

    SvarSlet
  2. Det må være dejligt, men jeg når det ikke, så den her løsning er fin for os. I morgen får vi kasser igen!

    SvarSlet
  3. Jeg glemte at skrive, at jeg ikke vidste hvad dal var, men har googlet :-)

    SvarSlet