søndag den 5. januar 2014

Overflødighedshorn

Inspireret af Mette Blomsterberg og den store julebagedyst, og fordi jeg fik en af hendes bagebøger i julegave, så skulle vi simpelthen have et hjemmelavet overflødighedshorn til nytår i år!
Jeg gik frisk i gang, og var for en gang skyld ret omhyggelig! Vejede marcipanen af til hver ring og målte omhyggeligt ud. 

Men jeg synes da også resultatet blev rimeligt ensartet. Og det tog tid!

Efter bagningen og afkøling blev chokoladen tempereret, godt man fik et sukkertermometer i fødselsdagsgave! Og så skulle det hele samles. SE det er udfordringen her. Det var svært. Og det knækkede selvfølgelig fra hinanden mellem ringene. Ikke fordi chokoladen ikke holdt, men fordi selve kransekageringene ikke holdt. Godt med reparationschokolade på, og så gik det endda. Det så ikke så flot ud nedenunder, men pyt med det, jeg var alligevel ganske tilfreds. 


Nu stod det til næste dag, køligt, sammen med de små stykker, der blev lavet til ekstra pynt.
Næste formiddag blev det så, m-e-g-e-t forsigtigt vendt om og sat på fadet. Det HOLDT! Ju-hu, så var det da lykkedes nogenlunde. 

Jeg kunne sagtens leve med 'reparationerne' rundt omkring, og med de små chokolade-'snirkler', der jo også skulle på, syntes jeg faktisk selv, resultatet blev godt. 
Ja, jeg var nok røget ud af den store bagedyst, men det var jo heller ikke der, jeg var. I min familie syntes de, at det var rigtig fint, og det var vigtigst for mig!


Sådan så det ud. 
Godt nytår!

Opskrift i Mette Blomsterber:Blomsterbergs skønne klassikere.




3 kommentarer:

  1. Oh, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist kransekage. *läkkersulten* Hvor du dog kan, - jeg har aldrig våget mig på kransekage...

    SvarSlet
  2. Det er mange år siden jeg har bagt kransekage, og så var det 'bare' stænger. Ikke det store kunstneriske. Fint arbejde, og vigtigst er det vel også at man selv er tilfreds.
    Lidt sent måske, men alligevel også et godt nytår til dig.

    SvarSlet
  3. Berit: tak for det, du skulle prøve det. Det er ikke svært at lave et almindeligt tårn, og følger man Blomsterberg, bliver det ret fint. Og det smager jo skønt!
    Pia: tak for det, og i lige måde en gang til. Du har ret, det vigtigste er, at man selv er tilfreds, så pyt med, om det ikke ville vinde nogen konkurrence.
    Bettina

    SvarSlet