torsdag den 30. maj 2013

Solskinsdag!

Endelig en af de gode solskinsdage, og hvor er det dejligt. Så trækker haven, og jeg må ud og nyde det hele.
Skønt!
God dag og godt solskinsvejr til alle jer derude!





tirsdag den 21. maj 2013

Lækker, lækker kiksekage

Må bare lige dele den her: en alternativ kiksekage-lignende sag, Rocky Roads. Jeg fandt opskriften i et blad, husker ikke hvilket, og kan heller ikke finde den igen. Men princippet er som med kiksekage, der er bare andet end kiks i. 

100 gr god, mørk chokolade smeltes i 50 gr smeltet smør. Tilsæt evt. en spisekefuld flormelis. Dernæst tilsættes stykker af Digestive-kiks, skumfiduser (2-3 stk), en yankee bar i mindre stykker, en Hollybar i mindre stykker. Bland det hele godt og pres det ned i en lille form ca. 15x15 cm. Køl ned og server i små, smalle skiver eller stykker. 
PAS PÅ, den er absolut lækker og absolut i den tunge ende!!!

søndag den 19. maj 2013

Kostume færdigt

Det tog, selvfølgelig, længere tid end beregnet at blive færdig med de sidste detaljer. Datteren hjalp selv til med bl.a. at sy pompon'en fast. Og så har hun selv fikset det, der skulle holde ørerne, mens jeg har lavet syarbejdet. 
Ninka Ninus er egentlig blevet ganske sød, synes jeg.

         

lørdag den 18. maj 2013

Kostume

Så skal datteren være klædt ud som Ninka Ninus fra Peter Plys til sidste skoledag, og det giver moren nogle udfordringer...stoffet skulle være skriggult og elastisk, og valget faldt på frotte:
Dragten er sat sammen af hhv. et par haremsbukser, lårene skal jo pose en del, og en almindelig t-shirt, som jeg bare har tegnet af efter en allerede passende t-shirt. De to dele er syet sammen med en linning, da hun gerne vil have buksedelen siddende på en bestemt måde. 
Jeg er spændt på, om den passer?
Og om den kommer til at sidde, som den skal?
Nu skal der lige sys pels på maven, efter prøvning, og så skal vi have lavet nogle store, søde ører.

Stof og mønster på haremsbukser har jeg købt i Stof og Stil.

torsdag den 16. maj 2013

Ny dug

Har i dag købt stof til en ny dug. Den skal lige kantes, det er jo nemt nok, men jeg ville lige se den på:


Den passer så fint til vores stole:


Men jeg ved ikke helt, om den går sammen vores glasbakker fra Södahl:


Kan det gå eller ej?


søndag den 12. maj 2013

Haven, dag 3


Dejligt vejr igen her til eftermiddag, så ud og i gang med den uendelige historie: Mellemrum mellem fliserne, igen, igen! Vores er så store som en mellemstor families køkkenhave, så der er plads til rigtig meget græs og andet ukrudt mellem dem, øv.
Og i dag et godt råd! 
Hvis I er heldige at have en ældre have med ældre fliser fyldt med lav (eller mos, eller hvad det her nu er), så lad endelig være med at fjerne det! 
I stedet for det her: 
Får I det her:
som er langt vanskeligere at holde nede. Lavet, eller mosset, har en god, tæt overflade, der forhindrer andet ukrudt i at komme ned i mellemrummene. Men i et overmodigt øjeblik blev jeg enig med mig selv om at fjerne al den gode lav...siden har jeg kæmpet mod græs og en masse andre planter, jeg ikke aner hvad hedder. Hvorfor lader jeg ikke bare græsset stå, tænker nogle måske? Det skete det første år, vi boede her, og resulterede i knæhøjt græs, og ja, det var knæhøjt. Det er bare ikke særlig fedt at gå i! 
Det lyse, I ser på billederne er en særlig slags fugesand, der skulle holde ukrudt nede. Jeg har prøvet det før, synes ikke,det virker en tøddel, men der skulle under alle omstændigheder fyldes i de udrensede fuger, og så købte jeg det her. Jeg håber, det virker. (I får også lige et par jordbærblomster)

Også i dag var den søde Stampekanin ude at løbe i haven. Vi har ikke prøvet det før i år, men det går ret godt. Den bliver (næsten) inde i haven, og den nyder at løbe rundt, strække ud i fuldt firspring og at lægge sig i skyggen og slappe af. Hvor er det hyggeligt at have den løbende rundt, mens jeg arbejder!

lørdag den 11. maj 2013

Endnu en dejlig dag i haven, dag 2

Så fortsatte den uendelige historie...at luge ukrudt mellem fliserne i haven. I dag nåede jeg et lille stykke mere, mens vores søde, lille kanin fik lov at komme lidt ud i en improviseret indhegning. Det tog den sådan ca. to minutter at finde ud af, at den nemt kunne løfte hegnet op med snuden og løbe ud under det...søde kanin! Så nu har vi droppet indhegningen og sat det op langs vores ret åbne haveskel, og så får den lov at rende rundt i hele haven. Det er rigtig hyggeligt, og den er bare overalt (også udenfor haven, men heldigvis ved den jo, hvordan den skal smutte IND igen ved at løfte hegnet op!)

I går fik jeg fejet hele indkørslen og den er LANG (til gengæld sprang jeg motionscenteret over, fejning giver virkelig god træning af armmusklerne)!  Og så fik jeg klippet et par roser lidt ned og sat de tulipaner, vi købte i Amsterdam sidste år...de skulle vist have været sat noget før, de var begyndt at gro inde i posen, så jeg ved ikke, om de klarer den?




torsdag den 9. maj 2013

Haven, dag 1

Så blev det endelig tid og vejr til haven - for alvor!
Først på dagen kom der godt nok nogle byger, skal jeg love for, men hold op, bagefter blev det sommer! Jeg tog shorts på! Og så i gang!

Først er der jo den uendelige historie med havegangenes fliser, der skal renses. Jeg tager det i små bidder, så ryggen ikke bliver fuldstændig ødelagt af det hårde arbejde. Vi fik også plantet en dejlig rose: courage, den skulle være duftende og bliver meget mørk rød.
Så skulle bedet med solbær, ribs og hindbær lige renses. Det har jeg gjort en gang i år. Men nu dukker hindbærbuskene for alvor op, og så tog jeg lige de par skvalderkål, der at dukket op. Vi har de såkaldte efterårshindbær, der først bærer sent på sommeren, efter ormetiden. De bærer også lidt hele tiden, så når de går i gang, er der hindbær over et par måneder, ja, næsten frem til frosten.
Drivhuset gemte jeg til sidst, hvis nu der skulle komme flere byger...men det gjorde der ikke, så det var en dejlig, varm fornøjelse. Der er plantet fire forskellige slags tomater, peberfrugt, snack-peber, aubergine og agurk. Uh, det bliver dejligt, når de begynder at bære! Og vinen er i skøn og frodig vækst.



onsdag den 8. maj 2013

Små prøver færdige

Ja, så er de allerede tørre og lagt i plastiklommerne til håndarbejdsmappen. Hvem ved, måske en dag...?



Små prøver

I dag har jeg fået spændt de små prøver fra strikkearrangementet i strikkeklubben i går op, så de tydeligere viser det, der er meningen med teknikkerne. Jeg kan især godt forestille mig, at den blå prøve ville være utrolig flot som tørklæde!
Jeg ved ikke, om man kan se, at den lille grønne prøve har fået lidt struktur pga. den sorte, overspundne garns crepeeffekt?




tirsdag den 7. maj 2013

Magiske Garner

I dag har jeg været til strikke-event på mit lokale bibliotek. Meget spændende. Vi havde besøg af Paulette Adam fra magiske garner. Hun sælger garn og strikke-kits fra sit firma, ting, der er designet af flere forskellige designere.
Det spændende ved netop hendes ting er, at gartnerne er meget specielle. De er tynde, og mange af dem er spundet på nogle specielle måder, så de faktisk gør magiske ting, når de bliver våde. Materialerne er uld, silke og hør og meget lækre.
Men de er tynde, så min tålmodighed kom på flere prøver.
A pro pos prøver: jeg fik strikket et par prøver, som jeg viser her.
Den første var et forsøg på at strikke med en blanding af en uldgarn og en overspundet garntype, der ved vask bliver crepet.



Det andet blev en prøve på en særlig teknik med lange masker, teknikken er brugt på dette tørklæde.


Jo, det var en oplevelse, og jeg måtte da også lige have et kit med hjem. Tror nok, mønsteret er alt for svært for mig, men så må jeg se, om jeg enten kan få hjælp af strikkeklubben eller lokke min mor til at strikke den her vildt skønne top!